Tre pædagogmedhjælpere – som stadig elsker at lege med Lego og lede efter myrer – til Rosenvang

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde i vores børnehaveafdeling?

Rosenvang er en skøn og velfungerende, integreret institution på Østerbro, som består af en børnehaveafdeling med 44 børn og en vuggestueafdeling med 36 børn. Rosenvang er også

  • et hus fyldt med skønne unger, et godt arbejdsmiljø og en positiv stemning
  • et hus med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden og holder den gode tone
  • et fagligt funderet arbejdsfællesskab, hvor alle medarbejdere interesserer sig for den pædagogiske opgave  
  • engagerede og omsorgsfulde kolleger, der skaber et trygt miljø for vores børn
  • stor medindflydelse for det pædagogiske personale
  • store lyse stuer med mange læringsmiljøer og et grønt nærområde
  • en forældregruppe, der bakker os op i vores arbejde

Vi søger dig, som

  • kan lide at lege og være nede på gulvet sammen med børnene
  • er nysgerrig og refleksiv og sætter børnene først
  • har fokus på barnets perspektiv i det pædagogiske arbejde
  • er nærværende, omsorgsfuld og respektfuld i mødet med børn, forældre og kolleger
  • er stabil og robust 

Du får en mentor, når du starter, og der er mulighed for fem dages kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Du ansættes i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Laila Strøm på 29 62 60 29. Du er også velkommen til at orientere dig på vores hjemmeside.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest mandag den 28. september 2026
Vi holder samtaler løbende.